Næste uddannelse hos NAYA

opstart d. 28. maj 2026

Næste uddannelse hos NAYA ☆ opstart d. 28. maj 2026 ☆

Kropsterapeutisk

Yogalæreruddannelse

126 timers Yoga & Ayurveda uddannelse hos NAYA i Nivå.

Opstart: d. 28. maj 2026
Pris: 23.900 kr. pr. person

Yoga med et

terapeutisk udtryk

På Kropsterapeutisk Yogalæreruddannelse (KYU®) opbygger du en stærk kropslig forståelse for det terapeutiske samspil mellem krop, sind og følelser.

Du tilegner dig også kompetencer til at kunne tilrettelægge og undervise i kropsterapeutisk yoga.

På uddannelsen hos NAYA får du desuden to bonusmoduler, hvor du lærer om den ayurvediske filosofi og sammenhængen til yogaen.

Undervisningen på uddannelsen foregår i et roligt og nærværende tempo, hvor alle kan være med uanset erfaring med den fysiske og mentale forståelse af yogaen.

Hvad er kropsterapeutisk yoga?

Kropsterapeutisk yoga er en langsom og nærværende form for yoga. Den måde, yogaøvelserne guides på, åbner yogaens terapeutiske lag. Det kan eksempelvis være en forståelse for følelsernes placering i kroppen eller redskaber til at arbejde med fysiske og mentale begrænsninger. 

Yogaen kan både være blid og blød samt dynamisk og styrkende i sit udtryk – det afhænger af den enkelte person eller gruppes terapeutiske proces. Hensigten er altid at åbne krop og sind på en balanceret måde.

Lær at bruge yogaen terapeutisk

Kropsterapeutisk Yogalæreruddannelse er for dig, der ønsker at undervise i yoga eller arbejde terapeutisk med yoga som redskab. Det er både en teoretisk og en praksisnær uddannelse, hvor vi arbejder med sammenhængen mellem det fysiske, mentale, følelsesmæssige og åndelige. 

Du får en grundig uddannelse i at undervise yoga samt en kropsterapeutisk forståelse for de åbninger og begrænsninger, der kan opstå, når forskellige mennesker udfører yogaøvelserne. Allerede under uddannelsen opbygger du en stærk kropslig forståelse gennem observationer, praksis og delinger.

På kropsterapeutisk

Yogalæreruddannelse lærer du:

  • et bredt repertoire af yogaøvelser.

  • at planlægge og undervise et yogaprogram.

  • at rette og justere yogaøvelser.

  • om meridiansystemet og yogaens perspektiv på kroppens energisystem.

  • om åndedrættet og nervesystemet.

  • at opbygge en stærk kropslig forståelse og viden om den terapeutiske sammenhæng mellem kropsdele, yogaøvelser og følelser.

  • at navigere i det fysiske, mentale, følelsesmæssige og åndelige som en samlet helhed.

  • grundstrukturerne i yogafilosofi og taoisme.

  • at forstå betydningen af din egen praksis for at kunne holde et trygt terapeutisk rum for dine elever og klienter. 

  • BONUS hos NAYA: Om den ayurvediske filosofi og sammenhængen til yogaen.

Efter uddannelsen kan du:

  • planlægge og gennemføre kropsterapeutisk yogaundervisning.

  • anvende organisk sekvensering.

  • formidle yogaens terapeutiske lag.

  • arbejde bevidst med bevægelseslære,
    kropslig forståelse og formidling.

  • integrere ayurvediske grundprincipper i den kropsterapeutiske yoga.

Uddannelsen integrerer teori og praksis, så du undervejs kan omsætte det lærte til konkrete redskaber i dit arbejde med mennesker – hvad enten du er terapeut, yogalærer, sygeplejerske, læge eller på anden vis arbejder med mennesker og trivsel. 

Uddannelsens

opbygning og forløb

Kropsterapeutisk Yogalæreruddannelse hos NAYA i Nivå er 120 timers KYU® certificeret uddannelse inklusiv eksamen samt de ekstra 6 timers bonusmoduler om den ayurvediske filosofi og sammenhængen til yogaen .

  • 78  timers holdundervisning fordelt over 4 x 2 dages moduler, 1 x 2 dages eksamensmodul + 1 x 2 timers online supervision inden eksamen. 

  • 42 timers online morgenyoga fordelt over 2 x 21 dages moduler.

  • 6 timers online webinar fordelt over 2 × 3 timer.

Undervisningsformen veksler mellem teoretisk forståelse samt observationer, praksis og delinger. Formålet er, at du efter endt uddannelse er klædt på til at fornemme, hvilke dele af din faglighed, der er brug for i en given terapeutisk og mellemmenneskelig relation. 

Uddannelsen afsluttes med en eksamen og certificering med eksterne censorer, hvor du underviser et kort kropsterapeutisk yogaprogram, som du selv har planlagt. Før eksamen har du desuden afleveret en kort beskrivelse af, hvordan du forstår yogaens terapeutiske lag. De to dele vurderes samlet som bestået eller ikke bestået. Som afslutning på vores sidste modul modtager du dit certificeringsbevis og vi holder en fin afskedsceremoni. 

Mød din underviser

Rikke Hansen

Jeg, Rikke Hansen (1971), har undervist i yoga siden 2003, hvor jeg kom hjem fra min første yogauddannelse hos Sivananda Ashram i Sydindien.

Siden har jeg dykket ned i blandt andet Ayurveda i samarbejde med den Ayurvediske læge Dr. Unni fra Kovalam, Indien. Jeg har studeret hos Godfrey Devereux/ Dynamic yoga TTM kombineret med læren om kropsterapi gennem Manuvision kropsterapeut- og træneruddannelse i 2012.

I dag formidler jeg min kropslige forståelse gennem kropsterapeutisk yogalæreruddannelse, behandlinger, spirituel vejledning, parsessioner, yoga, meditation, faste, udrensninger, kurser, retreats og rejser. Jeg er stifter af Kropsterapeutisk Yogalæreruddannelse (KYU®).

  • "Den uddannelse tog jeg gerne igen 🌟 🤸🏻‍♀️🧘🏻‍♀️🙏🏻 Skønneste yoga form, spændende læring om, hvilke følelser der “gemmer” sig hvor i kroppen og hvordan der kan åbnes op til dem gennem yogaen. Det hele indlæres på en legende og intuitiv måde gennem kroppen - ført an af hjertevarme og kompetente Rikke"

    Kristina (tidligere deltager)

Næste uddannelse hos NAYA

opstart d. 28. maj 2026

Næste uddannelse hos NAYA ☆ opstart d. 28. maj 2026 ☆

Praktiske oplysninger

Startdato

126 timers kropsterapeutisk yogalæreruddannelse hos NAYA i Nivå har opstart én gang om året. I 2026 starter uddannelsen torsdag d. 28. maj.

Uddannelsesgebyr

23.900 kr. pr. person som inkluderer:

  • 78 timers holdundervisning

  • 42 timers online morgenyoga

  • 6 timers online webinar om ayurveda

  • 2 timers online supervision inden eksamen

  • 2 eksamensdage

  • Ayurvedisk frokost, snacks og te på de dage, hvor undervisningen foregår hos NAYA i Nivå

  • Afskedsceremoni og certificeringsbevis

  • Undervisningsmanual

Uddannelsen kan betales i rater

Alle kan deltage på uddannelsen.

Jeg tilbyder en uforpligtende indledende samtale før tilmelding.