Næste uddannelse i København

opstart d. 18. september 2026

Næste uddannelse i København ☆ opstart d. 18. september 2026 ☆

Kropsterapeutisk

Yogalæreruddannelse

120 timers KYU® certificeret uddannelse hos NOR:House i København NV.

Opstart: d. 18. september 2026
Pris: fra 19.500 kr. pr. person

Yoga med et

terapeutisk udtryk

På Kropsterapeutisk Yogalæreruddannelse (KYU®) opbygger du en stærk kropslig forståelse for det terapeutiske samspil mellem krop, sind og følelser.

Du tilegner dig også kompetencer til at kunne tilrettelægge og undervise i kropsterapeutisk yoga.

Undervisningen på uddannelsen foregår i et roligt og nærværende tempo, hvor alle kan være med uanset erfaring med den fysiske og mentale forståelse af yogaen.

Kropsterapeutisk yoga er en langsom og nærværende form for yoga. Den måde, yogaøvelserne guides på, åbner yogaens terapeutiske lag. Det kan eksempelvis være en forståelse for følelsernes placering i kroppen eller redskaber til at arbejde med fysiske og mentale begrænsninger. 

Yogaen kan både være blid og blød samt dynamisk og styrkende i sit udtryk – det afhænger af den enkelte person eller gruppes terapeutiske proces. Hensigten er altid at åbne krop og sind på en balanceret måde.

Hvad er kropsterapeutisk yoga?

Kropsterapeutisk Yogalæreruddannelse er for dig, der ønsker at undervise i yoga eller arbejde terapeutisk med yoga som redskab. Det er både en teoretisk og en praksisnær uddannelse, hvor vi arbejder med sammenhængen mellem det fysiske, mentale, følelsesmæssige og åndelige. 

Du får en grundig uddannelse i at undervise yoga samt en kropsterapeutisk forståelse for de åbninger og begrænsninger, der kan opstå, når forskellige mennesker udfører yogaøvelserne. Allerede under uddannelsen opbygger du en stærk kropslig forståelse gennem observationer, praksis og delinger.

Lær at bruge yogaen terapeutisk

  • et bredt repertoire af yogaøvelser.

  • at planlægge og undervise et yogaprogram.

  • at rette og justere yogaøvelser.

  • om meridiansystemet og yogaens perspektiv på kroppens energisystem.

  • om åndedrættet og nervesystemet.

  • at opbygge en stærk kropslig forståelse og viden om den terapeutiske sammenhæng mellem kropsdele, yogaøvelser og følelser.

  • at navigere i det fysiske, mentale, følelsesmæssige og åndelige som en samlet helhed.

  • grundstrukturerne i yogafilosofi og taoisme.

  • at forstå betydningen af din egen praksis for at kunne holde et trygt terapeutisk rum for dine elever og klienter. 

På kropsterapeutisk

yogalæreruddannelse lærer du:

  • planlægge og gennemføre kropsterapeutisk yogaundervisning.

  • anvende organisk sekvensering.

  • formidle yogaens terapeutiske lag.

  • arbejde bevidst med bevægelseslære,
    kropslig forståelse og formidling.

Uddannelsen integrerer teori og praksis, så du undervejs kan omsætte det lærte til konkrete redskaber i dit arbejde med mennesker – hvad enten du er terapeut, yogalærer, sygeplejerske, læge eller på anden vis arbejder med mennesker og trivsel.

Efter uddannelsen kan du:

Uddannelsens

opbygning og forløb

Kropsterapeutisk Yogalæreruddannelse hos NOR Health House i København er 120 timers KYU® certificeret uddannelse inklusiv eksamen

  • 78  timers holdundervisning fordelt over 4 x 2 dages moduler, 1 x 2 dages eksamensmodul + 1 x 2 timers online supervision inden eksamen. 

  • 42 timers online morgenyoga fordelt over 2 x 21 dages moduler.

Undervisningsformen veksler mellem teoretisk forståelse samt observationer, praksis og delinger. Formålet er, at du efter endt uddannelse er klædt på til at fornemme, hvilke dele af din faglighed, der er brug for i en given terapeutisk og mellemmenneskelig relation. 

Uddannelsen afsluttes med en eksamen og certificering med eksterne censorer, hvor du underviser et kort kropsterapeutisk yogaprogram, som du selv har planlagt. Før eksamen har du desuden afleveret en kort beskrivelse af, hvordan du forstår yogaens terapeutiske lag. De to dele vurderes samlet som bestået eller ikke bestået. Som afslutning på vores sidste modul modtager du dit certificeringsbevis og vi holder en fin afskedsceremoni.

  • Dato: 18. og 19. september 2026
    Tidspunkt: Kl. 9.00-16.00 (begge dage)
    Sted: NOR Health House, Kbh. NV.

    Vi møder hinanden og den kropsterapeutiske yoga ånd ved at lave en masse kropsterapeutisk yoga. Du får også din mappe, og vi går i gang med at gennemgå øvelserne.

  • Dato: 21. september-11. oktober 2026
    Tidspunkt: Kl. 05.30-06.30 hver dag
    Sted: ONLINE

    Dette onlinemodul består af 21 dages kropsterapeutisk morgenpraksis. Vi kommer til at arbejde med meditation, åndedræt og yoga for at åbne døren til din egen praksis og din egen healingsproces.

  • Dato: 23. og 24. oktober 2026
    Tidspunkt: Kl. 9.00-16.00 (begge dage)
    Sted: NOR Health House, Kbh. NV.

    Arbejdet fortsætter på dette modul med at gennemgå yogaøvelser og justeringer. Du træner både at se og selv mærke øvelserne, justeringer ud fra følelserne bag øvelsen samt kropslig forståelse.

  • Dato: 13. og 14. november
    Tidspunkt: Kl. 9.00-16.00 (begge dage)
    Sted: NOR Health House, Kbh. NV.

    På dette modul dykker vi videre ind i yoga øvelser og sammenhængen med åndedrættet, samt påvirkningen på krop og sind.

  • Dato: 13. december 2026
    Tidspunkt: Kl. 10.00-14.00
    Sted: ONLINE

    Dette modul består af en online undervisningsdag med temaet: deling – det at undervise

  • Dato: 18. og 19. december
    Tidspunkt: Kl. 9.00-16.00 (begge dage)
    Sted: NOR Health House, Kbh. NV.

    Undervisning, undervisning, undervisning er temaet for dette modul. Vi dykker dybere i konceptet “at dele” kontra undervisning i teori og praksis - det at stå i sig selv og dele ud fra det, der fylder lige nu.

  • Dato: 4. -24. januar 2027
    Tidspunkt: Kl. 05.30-06.30 hver dag
    Sted: ONLINE

    Dette onlinemodul består af 21 dages kropsterapeutisk morgenpraksis. Der kan ikke siges nok om, hvor vigtig det er, og hvor meget vi lærer af at have vores egen praksis – at lytte til vores egen krops visdom – og netop derfor afslutter vi uddannelsen med 3 ugers egen-fordybelse.

  • Dato: 30. og 31. januar 2027
    Tidspunkt: Kl. 9.00-16.00 (begge dage)
    Sted: NOR Health House, Kbh. NV.

    Uddannelsen afsluttes med en eksamen/certificering med eksterne censorer, hvor alle deltager og modtager et eksamens- eller deltagerbevis. På dag to af dette afsluttende modul, har vi en fin afskedsceremoni.

Mød din underviser

Rikke Hansen

Jeg, Rikke Hansen (1971), har undervist i yoga siden 2003, hvor jeg kom hjem fra min første yogauddannelse hos Sivananda Ashram i Sydindien. Siden har jeg dykket ned i bl.a. Ayurveda i samarbejde med Ayurveda læge Dr. Unni fra Kovalam, Indien, og studeret hos Godfrey Devereux/ Dynamic yoga TTM kombineret med læren om kropsterapi gennem Manuvision kropsterapeut- og træneruddannelse i 2012.

I dag formidler jeg min kropslige forståelse gennem kropsterapeutisk yogauddannelse, behandlinger, spirituel vejledning, parsessioner, yoga, meditation, faste, udrensninger, kurser, retreats og rejser.

Jeg underviser hos NOR: nordic health house, Body all Mind kropsterapeut uddannelsen og er stifter af Kropsterapeutisk Yogalæreruddannelse (KYU®).

  • “Yoga har for mig altid været selvterapi. Fra da jeg prøvede det første gang i en kælder på Østerbro i 2000, hvor jeg vitterligt troede, at jeg skulle dø og samtidig vidste, at jeg var kommet hjem. Siden da har jeg undersøgt, hvad min krop prøver at sige til mig og været på opdagelse for at lære og forstå kroppens sprog”.

    Rikke Hansen

Næste uddannelse i København

opstart d. 18. september 2026

Næste uddannelse i København ☆ opstart d. 18. september 2026 ☆

Praktiske oplysninger

Startdato

120 timers kropsterapeutisk yogalæreruddannelse hos NOR Health House i København har opstart én gang om året. I 2026 starter uddannelsen fredag d. 18. september.

Uddannelsesgebyr

19.500 kr. pr. person. som inkluderer:

  • 78 timers holdundervisning

  • 42 timers online morgenyoga

  • 6 timers online webinar om ayurveda

  • 2 timers online supervision inden eksamen

  • 2 eksamensdage

  • Afskedsceremoni og certificeringsbevis

  • Undervisningsmanual

Uddannelsen kan betales i rater

Alle kan deltage på uddannelsen. Har du udfordringer eller andet, som kan være relevant for mig at vide på forhånd, er du velkommen til at skrive til mig.

Har du spørgsmål til uddannelsen?