Yoga og ayurveda kursus til Indien
marts 1st, 2010
Næste kursus i Indien er fra 19 feb. – 6 marts 2011.
For 13 gang afholder Sanum Yoga kursus i Indien med yoga og meditation hver morgenen, ayurvediske behandlinger på en ayurvedisk klinik ledet af Dr. Unni, vejledning og coaching samt strand og afslapning.
Turen er lavet med det formål, at skabe velvære hos den enkelte. Nogle tager af sted pga. sygdomme de gerne vil til livs, andre for at holde en uhelbredelig sygdom nede, og andre igen for at opnå mere velvære i krop og sind og få en større selvindsigt.
Der vil hver morgen være meditation og yoga. Yogaen bliver tilpasset efter deltagerne på holdet, så alle har mulighed for at følge med. Yogaen er meget kropterapeutisk inspireret. Behandlingerne foregår på Dr. Unni’s klinik kun 5 minutters gang fra hotellet. Behandlingerne ligger på forskellige tidspunkter i løbet af dagen, hvilket den enkelt selv aftaler med klinikken.
Der er bevidst ikke planlagt en masse i løbet af dagen og aftenen, da både yogaen og behandlingen kan gøre en mør. Oftest har man bare brug for at sidde i skygge og læse en bog, slikke sol på stranden, gå en tur i de nærliggende små landsbyer, eller bare sidde og kigge ud i luften. Har man ekstra overskud, er der dog rig mulighed for at tage af sted på egnen hånd. Fx ligger hovedstaden i Kerala, Trivandrum kun 45 minutters kørsel fra Kovalam Beach, hvor kurset afholdes.
Fordele ved grupperejse
Fordelen ved at deltage på en arrangeret tur som denne i en gruppe og med vejleder er, at der altid er en at gå til, en at spørge og en at søge trøst hos. Når man arbejder med sig selv, kan der komme ting op, som slår benene væk under en, og så er det rart at have en at gå til, især når man er i et fremmet land. At være en gruppe kan giver en fantastisk tryghed og der er altid masser af støtte at hente fra gruppen og der bliver knytte mange dejlige venskaber.
Undervisningen ledes af
Rikke har tage behandling hos Dr. Unni, sideløbende med sin yoga praksis gennem en del år og ved at følge Dr. Unni på hans klinik fået en god forståelse og kendskab til lærdommen indenfor ayurvedaen. Kristoffer er hjælpelærer. Han er social psykolog og ManuVision kropsterapeut og har gennem mange år arbejdet med den kinesiske filosofi. Gennem de sidste par år har han også beskæftigede sig med yogaen og ayurvedaen. Kristoffer er forfatter til bogen ”Kropslig intelligens”.
Indien
Og så er Indien et fantastisk land – på godt og ondt. Jeg plejer at sige, at det er kontrasternes land. Du har det smukkeste, det rigeste, velduftende m.v. og modsat det fattigste og snavsede. Men er man til Indien, så vil det for altid have plads i ens hjerte. Det er et spændende land med meget at byde på, og uanset om man vender tilbage eller ej, så er det et land der skal opleves. Bare det at være i Indien gir’ en masse til den personlige proces, da Indien virkelig kan servere livet i sin helt rå og sande form lige op i hoved på en.
Både ayurvedaen og yogaen stammer fra de gamle indiske skrifter ”Vedaerne”. Det er begge lærdomme til hvordan man lever et sundt liv, og er i Indien praktiseret gennem mange tusinde år. De udøves forsat på traditionel vis. Det er begge filosofier med dyb forståelse for menneskets natur. Filosofier der bygger på et sund og lykkeligt liv. Det er begge en lære om livet. Ayurveda betyder ”viden om livet”, og yoga betyder ”forening af det individuelle med det universelle (kender du dig selv og dine grænser, så kan du forhold dig til dine omgivelser)”.
Forskellen på ayurveda og yoga er, at ayurveda er en behandlingsform, du behandles af en behandler, og yoga er et selvstudie, du praktiserer/udøver selv.
Ayurvedaen er en behandlingsform, som ikke bare symptom behandler, men også årsags behandler, og videre endnu opbygger, så man har mulighed for at holde sygdomme og skavanker for døren.
En ayurvedisk behandling kan spænde bredt med hensyn til behandlingsmetode, afhængig af hvad den enkelt fejler. Det spænder lige fra massage, som alle starter med, varm olie massage, pulver massage, diæt, udrensning, yogaøvelser, urtemedicin m.m..
Afhængig af forløbet, kan det være der anbefales, at tage 2 behandlinger om dagen og tage urtemedicin (Dette er ikke inkluderet i prisen).
Det er bevidst at kost ikke er med i arrangementet, da det ofte anbefales, at spise efter bestemte principper. Det er IKKE kedelige diæter, bare måder hvorpå du kombinere din kost, og få ting, du bør holde dig fra, for at opnå optimal effekt af forløbet. Restauranterne i området er meget bekendt med at lave ayurvedisk mad, så det er nemt at få dejlig mad.
Yoga er læren om egne grænse og bevidsthed. En måde, at søge selvindsigt på. Yoga er ikke bare ”gymnastikøvelser”, men en lære i, at leve livet her og nu med det der er. Yoga øvelserne er der hvor du omsætter ord til handling. Det er der hvor du i praksis lære at bruge filosofien /ordrerne.
Yogaen er sindets vej. Vi bruger kroppen til at påvirke sindet og så er det et fantastisk system til at opretholde en sund og styrket form både fysisk, mentalt og spirituelt.
Læs mere her

lotte christiansen, april 28th, 2010
Jeg vil meget gerne havde lidt imformation omkring prisen på den tur til indien
med venlig hilsen lotte christiansen
Stine Milwertz, maj 2nd, 2010
Hej,
Din yogatur til Indien lyder så skøn!
Hvor mange dage/uger er man afsted?
Og hvordan med tilmelding?
Kh Stine
Rikke Hansen, maj 5th, 2010
Hej Stine, Ja jeg synets selv turen til Indien er fantastisk. Det var sådan det hele startede for mig.
Næste tur bliver i februar eller marts, er lige ved at få de sidste ting på plads og så er der åbent for tilmeldinger.
Jeg laver et-to foredrag om turen i august/ september og igen inden jul.
Hvis du er tilmeldt mit nyhedsbrev vil du få besked.
Ellers så følg med her på siden.
Smil yoga Rikke
Rikke Hansen, maj 5th, 2010
Hej Lotte,
Priserne på Indiensturen ligger på 17.500 kr., +/- hvilket hotel du vælger. Der vil inden så længe komme opdateret informationer på siden om Indiensturen. Du skal kigge under Sanum tilbyder og yogarejser. Hvis du er tilmeldt nyhedsbrevet får du besked når info er opdateret og hvornår der er foredrag om turen.
Smil yoga Rikke
Carsten Loose Jensen, maj 23rd, 2010
Hej
Jeg vil gerne høre om foredragene til Indiensturen og andre arrangementer.
mvh
Carsten
Rikke Hansen, maj 31st, 2010
Hej Carsten
Jeg sidder lige i øjeblikket og laver nyt skriv til indiensturen og datoer for foredrag. Hvis du følger med på siden og modtager Sanum nyhedsbrev, så får du besked inden så længe. Smil yoga Rikke