Hvad er yoga
Helt konkret betyder yoga “forening af det individuelle med det universelle”. Sagt med andre ord: Når vi har ro og balance bliver vi automatisk forenet med vores omgivelser – at arbejde med os selv giver overskud til vores omgivelser.
Yoga er en livsfilosofi, en guideline der giver os redskaber til at leve et sund og positivt liv. Et redskab der kan hjælpe os til at komme tilbage til vores natur så vi bliver glade og sunde.
Det de fleste forbinder med ordet yoga er yogaøvelserne, men yoga er meget mere end det. Yoga er en livsfilosofi. En lære om livet. En lære til selvindsigt og bevidsthed. Yoga er en lære i at leve livet her og nu. Det er et redskab til at skabe ro og balance både fysisk, mentalt og sjæleligt.
Yogaøvelserne er en lille del af yogafilosofien, men det er absolut en vigtig del. Det er ud over motionsdelen, her vi lærer at omsætter ord til handling. Det er her hvor vi i praksis lærer og øver os på at bruge filosofien i hverdagen. Det er et redskab, en manual til at leve et sundt og positivt liv.
Yoga kan ikke ændre livet, men yogaen kan lære os at håndterer det der er og det kommer vores vej. Vi kan lære at forvalte, og det er det der gøre hele forskellen.
Yogaøvelserne er en fantastisk effektiv og god form for motion. Specielt ved yogaøvelserne er, at kroppen ikke udsættes for en masse stød og overbelastning. Yogaøvelserne motionerer kroppen i et roligt tempo, hvor alle kan deltage uanset fysisk form. Det stille tempo giver endvidere ro og bevidsthed.
Det der er helt unikt ved yogaøvelserne er, at de samtidig går ind og massere de indre organer. Organer der ikke fungerer optimalt er ofte årsag til sygdom og træthed samt balancere vores energistystem.
I yogaen er der meget fokus på åndedrættet. Åndedrættet er liv – hvis vi ikke trækker vejret, så dør vi. Taget den bemærkning til eftertanke, er det desværre ikke særlig meget opmærksomhed vi i dagligdagen giver vores åndedræt, trods det er det der holder os i live. I yogaen trænes åndedrættet og bevidstheden omkring det, ikke kun pga. den fysiske årsag, men også pga. den store indflydelse åndedrættet har på os mentalt. Åndedrættet afspejler nemlig vores mentale tilstand og omvendt, vi kan præge vores mentale situation ved at bruge åndedrættet.
Yoga menes at være verdens ældste livsfilosofi, der stammer helt tilbage fra ca. 3000 f.v.t.. Det er en fuldkommen livsvidenskab/selvudviklingsteknik, som forener krop, psyke og ånd, baseret på dyb forståelse for menneskets oprindelige natur. Det siges at de gamle yogier sad og studerede naturen.
——————–
Hata-yoga
Der findes mange former for yoga- men fakta er at yoga er yoga, uanset om der sættes Astanga-, Iyengar-, Sivananda- eller andet foran. Målet er det samme; at finde ind til sig selv, finde roen og være fri for egoets magt.
Der findes i alt 84.000 øvelser (asanas), hvoraf 84 er de mest brugte. Det der gør forskellen er sammensætningen af øvelserne og tempoet. Nogle yogaformer er dynamiske og hurtige i sin form andre er rolige og mediterende.
Det de fleste nok kender til er begrebe Hata-yoga.
Målet inden for Hata yoga er meditation. At være afslappet, vågen og bevist, uden en tanke og bare være i nuet. Men det er en svært lære, fordi vores krop værker og vi konstant tænker på noget og før vi kan sidde afslappet og uden en tanke, bliver de fleste af os nød til at rense krop og sind.
Hata-yogaen kan opdeles i 5 hovedpunkter, som tilsammen kan hjælpe en til at nå meditationen.
De 5 punkter er:
- motion, øvelser Asanas
- åndedræt, Pranayama
- afslapning, Savasana
- kost, Vegetarisk
- og positiv tankegang og meditation.
* Motion – Yogaen er gavnlig som motion især på grund af den bevidsthed der er omkring brugen af kroppen. Den udsætter ikke kroppen for stød og voldelige bevægelser, men giver tid, så den enkelte kan gå ind og mærke efter. Yogaen går yderlige ind og stimulerer vores indre organer, renser og opbygger, og har en meget dyb påvirkning på vores energi /energibaner, men yoga øvelserne (asanas), er også læren om livet. Øvelserne lærer os for eksempel, at åbne brystet – åbne op for livet som kommer til os, at folde os sammen – vi lærer at overgive os og følge livets spilleregler og ikke kæmpe imod, så selvom vi som udgangspunkt vælger yogaen for motionens skyld, så trænger den samtidig dybt ind i vores sjæl.
* Åndedræt er liv – hvis vi ikke trækker vejret, dør vi – så når åndedrætet er vigtigt i livet, er det selvfølgelig også vigtigt i yogaen. Åndedrættet er altså en fysisk nødvendighed, men også rent mentalt, er vi afhængige af det.
* Afslapning – bruges til at genoplade batterierne – til at falde ned, og til at rejse sig igen. Vores dagligdag består af stress og jag, selv når vi sover bruger vi mængder af energi, fordi vi ikke er afslappede. Vi har glemt hvad afslapning er, fordi vi ikke giver os tid til at mærke efter.
* Kosten – i yogaverdenen leves der vegetarisk, hvilket gør en stor forskel. Det gør kroppen lettere og mere smidig, og mentalt har du en ro og balance der er mærkbar. Men kosten afhænger i bund og grund af, hvor man lever geografisk. Det er bestemt ikke ligegyldigt, om vi lever i det varme Indien eller i det kolde Danmark. Kulde og mørke gør, at kroppen har brug for andet og mere end man for eksempel kan leve af i det varme og lyse Indien. Så brug energi på, hvad det er du spiser, og på sammensætningen af din kost.
* Positiv tankegang og meditation – et glas kan være halv tomt eller halvt fyldt! Vi kan få det meste ud af alting eller vi kan få ingenting ud af alting. Brug ord med omhu, og fokuser din energi på det positive og få mere ud af livet. Negative tanker og ord suger vores energi. Vi har så meget, så smil og lev livet positivt og du vil være i stand til at mediterer og finde den indre ro.
Helt konkret betyder yoga “forening af det individuelle med det universelle”. Sagt med andre ord: Når vi har ro og balance bliver vi automatisk forenet med vores omgivelser – at arbejde med os selv giver overskud til vores omgivelser.
Yoga er en livsfilosofi, en guideline der giver os redskaber til at leve et sund og positivt liv. Et redskab der kan hjælpe os til at komme tilbage til vores natur så vi bliver glade og sunde.
Det de fleste forbinder med ordet yoga er yogaøvelserne, men yoga er meget mere end det. Yoga er en livsfilosofi. En lære om livet. En lære til selvindsigt og bevidsthed. Yoga er en lære i at leve livet her og nu. Det er et redskab til at skabe ro og balance både fysisk, mentalt og sjæleligt.
Yogaøvelserne er en lille del af yogafilosofien, men det er absolut en vigtig del. Det er ud over motionsdelen, her vi lærer at omsætter ord til handling. Det er her hvor vi i praksis lærer og øver os på at bruge filosofien i hverdagen. Det er et redskab, en manual til at leve et sundt og positivt liv.
Yoga kan ikke ændre livet, men med yogaen kan vi lære at håndterer det der er og det kommer vores vej. Vi kan lære at forvalte, og det er det der gøre hele forskellen.
Yogaøvelserne er en fantastisk effektiv og god form for motion. Specielt ved yogaøvelserne er, at kroppen ikke udsættes for en masse stød og overbelastning. Yogaøvelserne motionerer kroppen i et roligt tempo, hvor alle kan deltage uanset fysisk form. Det stille tempo giver endvidere ro og bevidsthed.
Det der er helt unikt ved yogaøvelserne er, at de samtidig går ind og massere de indre organer og balancere vores energi system. Organer der ikke fungerer optimalt er ofte årsag til sygdom og træthed.
I yogaen er der meget fokus på åndedrættet. Åndedrættet er liv – hvis vi ikke trækker vejret, så dør vi. Taget den bemærkning til eftertanke, er det desværre ikke særlig meget opmærksomhed vi i dagligdagen giver vores åndedræt, trods det er det der holder os i live. I yogaen trænes åndedrættet og bevidstheden omkring det, ikke kun pga. den fysiske årsag, men også pga. den store indflydelse åndedrættet har på os mentalt. Åndedrættet afspejler nemlig vores mentale tilstand og omvendt, vi kan præge vores mentale situation ved at bruge åndedrættet.
Yoga menes at være verdens ældste livsfilosofi, der stammer helt tilbage fra ca. 3000 f.v.t.. Det er en fuldkommen livsvidenskab/selvudviklingsteknik, som forener krop, psyke og ånd, baseret på dyb forståelse for menneskets oprindelige natur. Det siges at de gamle yogier sad og studerede naturen.
———————
Forskning
I de senere år har den medicinske forskning fået øjnene op for yogaens virkning. Undersøgelser har for eksempel vist, at yoga-afslapning (Savasana) nedsætter forhøjet blodtryk betydeligt, og at regelmæssig udøvelse af yoga øvelser (asanas) og åndedrætsøvelser (pranayama) kan hjælpe mod forskellige lidelser såsom ledegigt, åreforkalkning, kronisk træthed, astma, åreknuder og hjertesygdomme.
Laboratorieforsøg har også bekræftet yogiernes evne til fuldt bevidst at kontrollere de automatiske og uvilkårlige kropsfunktioner, såsom temperatur, hjerteslag og blodtryk. Det er også påvist, at yoga giver en betydelig forøget lunge- og åndedrætskapacitet, formindsket kropsvægt og omfang, en forøget evne til at modstå stress og en sænkning af både blodets kolesterolindhold og blodsukkeret – hvilket resulterer i, at kroppens naturlige funktioner bliver styrket og bragt i balance.
———————
Motions i arbejdstiden
Motionen kan med fordel ligges i arbejdstiden. Det er et stort skridt for arbejdsgiveren at ligge motion inden for normal arbejdstid, men ikke desto mindre er det vejen frem. Det er fremtidens nye trend inden for personale pleje og så er det det eneste der virker.
Mange virksomheder har allerede taget de første spæde skridt med massage, kost samtaler m.v. i arbejdstiden.
Usund livsstil
Rapport har gennem de sidste par år vist, hvor dyrt både samfundet og den enkelte betaler for en usund livsstil, men ikke mindst det private erhvervsliv. Selvom det er lagt op til kommunalpolitikerne at løse problemet, så er midlerne alligevel begrænset, og i enden vil det alligevel hænge på virksomhederne, da det er dem der kommer til at stå og mangle medarbejderne pga. fravær.
Overvægt er en af de mest belastende punkter på kontoen, især for erhvervslivet. Overvægt kommer bl.a. som følge af fysisk inaktivitet, som det hedder sig i fagsprog, og netop fysisk inaktivitet medfører hvert år 3,1 millioner fraværsdage bland erhvervsaktive. (kilde, Urban 23.juni 2006)
Ifølge formand for forhandlingsfællesskabet KTO Dennis Kristensen er emnet allerede sat på dagsorden for overenskomstforhandlingerne for 2008. Også 3F-formand Poul Erik Skov Christensen har luftet tanken om at få mere sundhed i arbejdsdagen med til forhandlingsbordet. (kilde, urban 1. august 2005)
Det er altså bare et spørgsmål om tid før det måske påkræves af virksomhederne at bruge flere midler på medarbejdernes sundhed i arbejdstiden.
Men hvorfor skal arbejdsskiverne bruge arbejdstiden på motion til deres ansatte?
De har intet at tabe men alt at vinde. I dag er sygefraværet i virksomhederne allerede urimeligt højt og mængden af medarbejdere der kører med nedsat arbejdsevne pga. diverse skavanker og sygdomme er steget drastisk og koster allerede i dag virksomhederne store tab i arbejdsfortjenesten.
Der er også mange andre faktors der spiller ind. Mange mennesker kan ikke koncentrere sig i længere tid af gangen. Dvs. at der i løbet af en arbejdsdag alligevel er indlagt en del ubevidste “pauser”.
Det er også sådan medarbejdere i dag allerede bruger enorme resurser og tid på arbejdslivet både for at pleje deres personlige karriere, deres økonomi og for at indfri arbejdsmarkedets krav og konkurrenceniveau. De vil ikke bruge mere af deres fritid efter endt arbejdsdag på motion. Også selvom motionen er betalt af virksomheden. De vil hjem og puste ud og pleje familien.
For det tredje er der mangel på god arbejdskraft, og det vil absolut ikke blive nemmere fremover pga. de små overgange der kommer, og så er det ikke let at erstatte en god medarbejder. Det tager både tid og en masse energi fra andre kollegaer at skulle hjælpe en ny kollega i gang. Undersøgelser viser at det tager op til 6 måneder for en ny medarbejder at falde til, hvilket kan have stor indflydelse på økonomien i den enkelte afdeling.
Alt i alt er det mest økonomiske for firmaer at komme sygdom og fravær i forkøbet end først at træde ind når skaden er sket.
I dag bruges oceaner af penge på syge- og operationsforsikringer, men det løser ikke problemet med sygefravær. Virksomhederne bliver nød til at tage ansvar hvis de vil mindske sygefraværet og de økonomiske problemer det medfører.
Af skribent Rikke Hansen sep. 2006
