Kursistberetning
Her er et lille udsnit fra kursister fra meditationskursus i stilhed. God læsning ………….
Kære Rikke,
Det var for mig en hel speciel oplevelse at få de symptomer som hele min process startede med for et år siden - nemlig idelig hovedpine og migræne og smerter i nakken og ryggen – og så kunne hele symptomerne selv -
Jeg kom oprindeligt – lidt tilfældigt – men heldigvis – til Manuvison fordi jeg var ved at være desperat over at have ondt i nakken (havde prøvet flere andre ting – og havde været ude i et medicinmisbrug – som jeg nu er helt ude af) – herefter fulgte en lang process – løbende manuvision behandlinger – og samtaler – og begyndelsen af en selvudviklingsprocess – hvor jeg så nåede til dit meditationskursus……det var prikken over i’et.
- så jeg er vist det man kalder en “omvendt” læge – det er dog svært at forklare andre – og jeg tror man skal have mærket det på egen krop – før man tror på det.
Jeg har i øvrigt med stor interesse læst Christoffers bog – side 169 har fået et “æseløre” – derudover har jeg slået tilbage i del I flere gange – og pludselig giver ordet “kropsterapi” mening Kærlig hilsen Birgit
———————–
Mange tak for sidst.
Jeg synes ikke jeg er helt landet i nu – går rundt i en meget behagelig tilstand/svært at beskrive, men jeg føler et stort velvære. Så jeg har ikke lyst til at lande hvis det betyder at jeg skal ud af den tilstand.
Det har ihvertfald motiveret mig kraftigt til at forsætte meditationen. Niels 2008
———————–
Meditationskursus med Rikke og Kristoffer, jan 2007
At deltage i meditationskursus med Rikkeog Kristoffer fra Sanum Yogaer en særlig oplevelse. Som førstegangsdeltager på et meditationskursus der skulle foregå i stilhed, var det for mig ganske grænseoverskridende at indstille mig på at undlade at tale med nogle af de andre deltagere i næsten to døgn. Under selve meditationen var det i sagens natur stilhed der var vigtigt – kunafbrudt af enten Rikkes eller Kristoffers blide og kyndige guidning gennem meditationen. Men også i pauserne og i særdeleshed under måltiderne var stilheden fremherskende. Underligt, men egentlig ganske lærerigt at skulle forholde sig kun til en selv. Jeg synes nu det var ondt, ikke spontant at kunne ytre mig om den dejlige og velsmagende vegetarmad der blev serveret. Under hele seancen var der en meget fin stemning – stilheden taget i betragtning. Jeg oplevede hele kurset som en helhed hvor både omgivelserne, deltagerne og ikke mindst Rikke og Kristoffer sørgede for en god weekend.
Hvis du synes der mangler to stjerner på stjernehimlen, så må det være fordi de går rundt her nede på jorden og hedder Rikke og Kristoffer………………..Knus Michael
———————-
Hej Rikke. Tusind tak for et skønt meditationskursus. Jeg fik mange erkendelser og er sikker på at meditationen bliver et værktøj, som kommer til at berige mit liv.( og ikke mindst hjælpe mig videre gennem sorgen… føler jeg er ved at begynde at leve frem for at overleve). Du og Kristoffer er meget rare at være sammen med, dybt professionelle samtidig med at i begge udsender meget rolig og positive energier…….tak for det. Knus fra Rikke
———————–
Hej Rikke. Tak for sidst. Det var som du havde advaret om en mærkelig fornemmelse at komme hjem. Jeg måtte sætte mig lidt på køkkengulvet for at væne mig til det, og havde nogle utrolige og urolige drømme om natten. Om mandagen kunne jeg næsten ikke holde til mine kollegaers negative holdninger, men på en rar måde var det som om jeg havde et skjold i mod dem, så de ikke ramte mig. Det har jeg kunne holde fast i siden. Jeg har mediteret flere aftener, og synes det går rigtigt godt med det – jeg troede jeg ville have sværere ved at finde koncentrationen hjemme, men det er ikke tilfældet. Bedste hilsner Line
———————–
Kære Rikke og Kristoffer. Tusind tak for en fantastisk weekend. Jeg har haft en pudsig oplevelse, for da jeg tog fra Saunte synes jeg ikke, jeg kunne mærke den store forskel. Og jeg havde ingen ambition om at begynde at meditere, det havde næsten været for meget. På flere tidspunkter i løbet af søndag formiddag havde jeg været klar til at tage hjem, synes jeg havde fået nok og savnede det derhjemme, fordi jeg som sagt var så fuld af “spillopper” – og ja, kærlighed. Og det var “gevinst” nok for mig.
Men så besluttede jeg mig for at bruge de sidste meditationer på at vende den kærlighed indad og det betød et eller andet. Dog skulle jeg først igennem noget af en humørsvingning derhjemme, og et meget stort behov for at være alene og helt og aldeles stilhed. Om aftenen var jeg så rastløs og trist at jeg simpelthen måtte ind og meditere igen!!! Og det undrede mig.
Mandag morgen var jeg oppe 5.30 (for første gang i meget lang tid) og meditere – igen. Jeg satte uret tll 20 minutter og kunne til min store forbavselse sidde helt stille. Mønstret har gentaget sig resten af ugen uden at jeg på noget tidspunkt har skulle “tvinge” mig selv. Det har været vidunderligt at opleve, at det kom af lyst og et indre behov i stedet for en ambition eller præstation (hvilket generelt har været og stadig er min udfordring). Jeg er sikker på, at den kærlighed jeg vendte indad åbnede op for det behov og den lyst til at være alene med mig selv i en smuk stund.
Denne lange fortælling blot for at sige tusind tak. Det var intenst og til tider hårdt – jeg nød stilheden fra start til slut, og det er ikke sidste gang jeg prøver det, men meditationen var klart en udfordring, og nu høster jeg gevinsten på mange forskellige niveauer. KH Lykke
———————–
